STU PÅ TRIVSELSGÅRDEN

STU på Trivselsgården.


Trivselsgården tilbyder unge mennesker en STU.

STU står for, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, og er et 3 årigt uddannelsesforløb for unge der ikke rigtigt passer ind i de traditionelle ungdomsuddannelser.

Før du starter på din STU på Trivselsgården, har du mulighed for 1 uges praktik. Her kan vi se hinanden lidt an, og eleven kan få en fornemmelse af miljøet på gården.
Din STU på Trivselsgården starter med 1-3 måneders opstartsforløb. Her lærer vi hinanden at kende, og vi pejler os ind på ønsker og niveau på mange forskellige parametre.
Efter opstartsforløbet laver vi, sammen, et udkast til selve STU-forløbet.
Vi laver en uddannelsesplan som indeholder mål for mange forskellige ting.

Der kan være mål indenfor:


•Personlig hygiejne
•Husholdning (rengøring, madlavning)
•Budget
•Motion og fritid
•Grundlæggende IT, NemID, netbank mm.
•Praktikforløb
•Kurser, undervisning (skole, førstehjælp, kørekort, jagttegn mm.)
•Pasning af dyr
•Bygningsvedligehold (vvs, el, tømrer, maler mm)
•Praktisk mekanik (lapning af cykel, skifte hjul på bil mm)
•Have, gartneri
•Salg, kundekontakt
•Samfund (valg, politik, nyheder)
•Familie (kæreste, ægtefælle, børn)
•Kropsbevidsthed (yoga, træning, øvelser, kost, alkohol, rygning)
•Internettet, webshops, sociale medier
•Fremtid (muligheder, ønsker)


En STU på Trivselsgården vil være meget forskellig fra elev til elev, men sikkert er det at eleven vil få en spændende og afvekslende hverdag.

Undervejs vil der være mulighed for kurser og praktikophold i virksomheder, foreninger mm.
Hver dag starter med morgenmad, og gennemgang af dagens opgaver.
Vi laver også fælles frokost.

På Trivselsgården mener vi at det tætte forhold mellem elev og lærer er meget vigtigt. Derfor har vi højst 2 STU elever samtidigt. Det sikrer at der er nærhed og opfølgning på alt hvad der foregår i løbet af dagen.

I løbet af arbejdsdagen er der regler for anvendelse af mobiltelefon, rygning mm.

Du er altid velkommen til at kontakte Thomas på tlf. 24 91 15 76, eller skrive til os via kontaktformularen. Fyr endelig løs med alle dine spørgsmål, eller aftal tid til en rundvisning.

Husk at et STU forløb, ALTID skal aftales med din UU-vejleder.